Beredskabs- og krisesituationer - hvad skal vi have - Bilag 11

For at overholde lovgivning og certificeringsstandard skal alle lokale arbejdspladser etablere, implementere, vedligeholde og afprøve procedurer for beredskab.

Hvorfor bilag?

Det er et lovmæssigt krav, at arbejdsgiveren sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. For at overholde lovgivning og certificeringsstandard skal alle lokale arbejdspladser etablere, implementere, vedligeholde og afprøve procedurer for beredskab. Et beredskab er en systematisk plan for, hvordan I på arbejdspladsen/afdelingen handler ved voldsomme episoder og samler op på det efterfølgende. Den skal beskrive hvem, der gør hvad, hvis en medarbejder eller leder bliver udsat for trusler eller vold.
Planen skal være kendt af alle medarbejdere – også vikarer, studerende og nye ansatte.

Arbejdspladsen skal tage hånd om medarbejdere, som udsættes for chokerende, voldsomme og krænkende hændelser/kriser.

Det betyder, at alle skal have beredskabsplaner for hændelser, som arbejdspladsen skal kunne håndtere fx arbejdsrelateret vold (i og udenfor arbejdstid), trusler, krænkelser, mobning, dødsfald, ulykker og voldsomme episoder som fx indbrud og brand.

Den enkelte arbejdsplads skal risikovurdere og ud fra sandsynlighed og konsekvens vurdere omfanget af beredskabsplaner, dog er der på niveau 1 krav om beredskabsplan for hhv. vold, trusler og chikane (niveau 1 bilag 5) samt brand og evakuering (niveau 1 bilag 11 A).

Beredskab kan opdeles i akut beredskab og andet beredskab.

Opbygningen af den enkelte beredskabsplan kan opdeles i:

  • før - hvad gør vi for at forebygge og identificere hændelserne
  • under - hvordan håndterer vi hændelsen - herunder instrukser, opslag m.m. hvordan sikrer vi at berørte medarbejdere, vidner, kolleger og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte
  • efter – hvordan vi registrerer og anmelder episoder korrekt og evaluerer, skaber læring af hændelsen, herunder formidler resultaterne af evalueringen

Hvad gælder?

Beredskabsplaner skal minimum indeholde en beskrivelse af, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge og hvem der skal gøre hvad.
Alle arbejdspladser skal have relevante og let tilgængelige beredskabsplaner, som er kendt af alle tilknyttede medarbejdere.

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar
Hovedudvalget
  • Vurderer, hvilke beredskabsplaner som skal beskrives på niveau 1, og hvilke som skal beskrives på niveau 2 og 3
Styregruppe for arbejdsmiljøledelse
  • Udarbejder oplæg til Hovedudvalget til mulige beredskabsplaner på niveau 1
Lokale MED-udvalg
  • Godkender de lokale beredskabsplaner på niveau 3
Leder
  • Har ansvar for med udgangspunkt i niveau 1 og 2 at udarbejde lokale beredskabsplaner på niveau 3
  • Sikrer, at medarbejdere inddrages samt at de nødvendige instruktioner og kompetencer til stede på arbejdspladsen
Arbejdsmiljøgruppen
  • Udarbejder oplæg til lokale beredskabsplaner på niveau 3
  • Risikovurderer på behov for lokale beredskabsplaner ud over de obligatoriske for brand, vold, trusler og chikane
  • sikrer information til alle relevante aktører
Den enkelte medarbejder
  • Kender og følger anvisningerne i beredskabsplanerne
HR & Arbejdsmiljøteamet
  • Understøtter arbejdspladserne i forhold til udarbejdelse af beredskabsplaner og foretager intern audit af blandt andet det lokale niveau 3 arbejde med beredskabsplaner

Mere information, skabeloner og eksempler i værktøjskassen.

Kontakt og spørgsmål

HR & Arbejdsmiljøteamet hvis du har spørgsmål og find inspiration i værktøjskassen.

Godkendt

Styregruppen for Arbejdsmiljøledelse 11. juni 2018

Gældende fra

11. juni 2018

Revideret

Juli 2022

Værktøjskasse

Guide om beredskab (arbejdsmiljoweb.dk)

BFA - 6 guider og kort om vold (arbejdsmiljoweb.dk)

Dialogværktøjet kan bruges som inspiration til og gennemgang af det, I allerede gør

Dialogværktøj om traumatiserende hændelser (arbejdsmiljoweb.dk)

Formål

Beredskabsplanen beskriver roller og ansvarsområder i forbindelse med hændelser, som arbejdspladsen skal kunne håndtere.
For at få udarbejdet så god og lokalt retvisende beredskabsplan som muligt kan I stille jer selv nedenstående spørgsmål, og besvare dem i en beredskabsplan.

1. At berørte medarbejdere, vidner, kolleger og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte.

  • Er de nødvendige telefonnumre tilgængelige på leder, nøglepersoner og kolleger?
  • Har vi kontaktinfo til pårørende? Hvem sikrer kontakt til pårørende?
  • Hvem orienterer kolleger?
  • Hvor henter vi hjælp til akut psykologisk krisehåndtering og hvem gør det?
  • Har vi brug for nogen der kan psykisk førstehjælp ( se vejl. fra AT)?
  • Evt. kontaktinfo til psykisk førstehjælper
  • Har vi den fornødne kompetence til at gribe ind og forholde os professionelt til situationen?
  • Har vi beskrevet hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor i den konkrete situation?
  • Har vi en plan for opfølgning af berørte medarbejdere og kolleger?
  • Hvordan og hvem håndterer evt. henvendelse fra pressen?

2. At I registrerer og anmelder episoder korrekt

  • Hvem skal alarmeres og hvornår? Politi, Brandvæsen, Middelfart Kommunes arbejdsmiljøleder, Forsikringsadministrationen, Arbejdstilsynet mfl.?
  • Kender og anvender vi de relevante registreringssystemer?
  • Hvem anmelder/registrerer?
  • Er tidsfristerne for anmeldelser/registreringer klar?

3. At I evaluerer episoderne, og at I bruger resultaterne til at kvalificere arbejdet med forebyggelse - og reducerer skadevirkninger

  • Hvordan sikrer vi analyser af situationerne?
  • Hvordan sikrer vi læring på arbejdspladsen, i forvaltningen og i organisationen?

4. At alle – også fx vikarer, studerende og praktikanter kender til indholdet i beredskabsplanen og at den er klar, overskuelig og konkret.

  • Hvordan sikrer vi, at alle medarbejdere – herunder løst ansatte og tidsbegrænset ansatte, får den nødvendige information?
  • Er vores beredskabsplan tilgængelig og forståelig?

5. At beredskabsplanen som minimum indeholder en beskrivelse af, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge og hvem der skal gøre hvad, når nogen bliver udsat krænkende hændelser/kriser

  • Er alle klar over deres roller og ansvar, og hvordan situationen gribes an?
  • Hvem - og hvornår evalueres/revideres vores beredskabsplaner?

EKSEMPEL på Beredskabsplan for …


(Instruktion – bemærkninger m.m. er skrevet i (parantes) – slet efter læsning!
Dokumentet er i word-format, ”gem som” i dit eget arkiv, INDEN du skriver i det!
Denne skabelon er en redigeret udgave af Lillebæltskolens dokument og henvender sig derfor i emner og tekst primært til skoler.
MEN – selve systematikken og dokumentet vil med få rettelser kunne bruges af alle.
Ligeledes vil det være muligt som minimum at finde inspiration i de følgende dokumenter.
Vær opmærksom på at nogle oplysninger kun er til medarbejdere, det gælder fx kodeord, samlingssteder, information der vedrører terror, skoleskydning eller lignende, disse skal ikke være tilgængelige for offentligheden.)

Det fulde eksempel på en beredskabsplan kan fremsendes ved henvendelse til Arbejdsmiljøteamet.


Formål


Beredskabsplanen beskriver roller og ansvarsområder i forbindelse med hændelser, som vi på arbejdspladsen skal kunne håndtere. Derudover skal planen anvendes som et værktøj og hjælpe:

  • Før hændelsen – ved at skabe klarhed over roller og ansvar i forbindelse med hændelser.
  • Under hændelsen – ved at være instruks i ”hvem der gør hvad” i tilfælde af hændelser.
  • Efter hændelsen – ved at blive brugt som udgangspunkt for evaluering af vores beredskab.


Indhold: Ctrl+klik for at komme direkte til punktet - hvis du har forsynet dokumentet med en klikbar indholdsfortegnelse:


Akut beredskab

  • Brand- og evakueringsplan
  • Skoleskyderi - eller andre livstruende hændelser
  • Bombetrussel
  • Vold, trusler og chikane
  • Når en elev slår
  • Sorg- og kriseplan ved dødsfald
  • Akut psykologisk krisehjælp
  • Selvmordstruede elever


Andet beredskab

  • Antimobbestrategi
  • Stresspolitik
  • Nærvær- og fraværspolitik
  • Hygiejnepolitik
  • Kuvertordning
  • Skader på arbejdspladsens ejendom
  • Nøglepersoner og kontaktoplysninger
  • Evaluering af en krisesituation

Opsummering

Planen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den skal være simpel, overskuelig og handlingsorienteret.
Beredskabsplanen, herunder politikker gennemgås, evalueres og vedtages 1 gang årligt på MED-møder og gennemgås ligeledes årligt på personalemøder.

Beredskabsplanen evalueres og gøres tilgængelig på vores intra.

Middelfart den …

Underskrevet af formand og næstformand for MED-udvalget

EKSEMPEL på Brand- og evakueringsplan


Hvis brandalarmen udløses følges nedenstående plan, planen suppleres med instruks til ophængning på relevante steder.


I skoletiden:

  • Personale, der er i en enkelt klasse sørger, for at følge klassen til det primære mødested og sørger her for optælling af elever.
  • Primært mødested er aftalt til… og et sekundært mødested er aftalt til…
  • Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere mm. melder tilbage til den ansvarlige (ikke omvendt)
  • Eleverne skal stå klassevis samlet, så der kan gives en fælles besked.
  • Eleverne tages med i hallen efter den første samling (så man ikke opholder sig ude)
  • Personale, der ikke har ansvar for en klasse, går til kontoret og får udleveret et ansvarsområde.
  • Når der ikke er flere ansvarsområder til fordeling, går man til det primære mødested.
  • Personale der får udleveret ansvarsområder melder tilbage til hovedansvarlig (Typisk ledelsen) ved det primære mødested.
  • Tandlæge, Støttecenter, SFO og andre der har elever fra div. klasser må ikke sende disse børn tilbage til skolen, men skal sørge for at tage dem med til egne klasser ved opsamlingsstedet, så der kan gøres mandtal her.
  • Døre skal lukkes for at hindre røgspredning.
  • Oversigt over ansvarsområder findes (beskriv hvor information findes)


Uden for skoletiden:
ALARMÉR:

  • Ring 1-1-2 og oplys: Brand, arbejdspladsens navn og adresse, om der er tilskadekomne, hvad der brænder og telefonnummer, der ringes fra.

RED:

  • Mennesker i fare
  • Evakuer truede rum
  • Undgå røg

SLUK:

  • Brug nærmeste slukningsmateriel

BEGRÆNS:

  • Luk døre og vinduer

INFORMATION TIL OMVERDEN:

  • Lederen (uddyb)kontaktes, hvis han/hun ikke er til stede på skolen.
  • Lederen (uddyb) tager kontakt til chef (uddyb), når situationen er under kontrol og aftaler den eksterne kommunikation.
  • Det vurderes, om forældre, pårørende, andre skal kontaktes direkte ved telefonopkald, intra eller på anden vis.

KRISEHJÆLP:

Leder tager stilling til og etablerer tilbud om krisehjælp til elever, borgere m.fl..
Leder kontakter chef (uddyb) med henblik på tilbud om krisehjælp til medarbejdere.


Såfremt der kommer presse på stedet henvises til (uddyb).

EKSEMPEL ved Skoleskyderi - eller andre livstruende hændelser – (husk ingen opslag eller offentliggørelse ”ud i verden”)

ALARMÉR:

  • Alarmér skolens kontor. Det er vigtigt at skolens ledelse alarmeres med det samme.
  • Alarmér politiet på 1-1-2 og oplys: skoleskyderi, arbejdspladsens navn og adresse, Middelfart, og om der er tilskadekomne.

”ALLE KALD”

  • ”Alle kald” med kodeordet (uddyb)

EVAKUER:

  • De medarbejdere, der har en klasse, skal sørge for, at hente sine elever ind i klasserne og låse døren
  • I SFO samles børnene i nærmeste lokaler og døren låses.
  • Overvej om branddørene skal aktiveres for at lukke sektioner af.

HENSIGTSMÆSSIG ADFÆRD:

  • Rolige bevægelser og vær så stille som muligt. Telefoner mm. på lydløs.
  • Døren barrikaderes med så mange møbler som muligt og søg væk fra døren
  • Rul gardiner for
  • Afvent evakuering

INFORMATION TIL OMVERDEN:

  • Skolelederen kontaktes hvis han/hun ikke er til stede på skolen.
  • Skolelederen tager kontakt til Skole- og dagtilbudschefen, når situationen er under kontrol og aftaler den eksterne kommunikation
  • Det vurderes om forældrene skal kontaktes direkte ved telefonopkald, forældreintra eller på anden vis.

KRISEHJÆLP:

  • Skolelederen kontakter PPR psykologerne med henblik på rådgivning om krisehjælp til elever
  • Skolelederen kontakter Skole- og dagtilbudschefen med henblik på tilbud om krisehjælp til medarbejdere

Såfremt der kommer presse på skolen henvises til skolens ledelse.

EKSEMPEL på reaktionsplan ved Bombetrussel (udformet til skoler, men kan tilrettes efter behov)

Opgaver, som skal udføres i tilfælde af bombetrussel

  • Notér tidspunktet og indhold i modtagelsen af bombetruslen.

Vurdér truslens rigtighed, ved den mindste tvivl gennemgås følgende:

  • Alarmer politiet på 1-1-2 og oplys: bombetrussel, arbejdspladsens navn og adresse, om der er tilskadekomne, og orienterer om situationen.
  • ”Alle kald” med kodeordet (uddyb)
  • Eventuelle fund røres ikke, men meddeles omgående til nærmeste leder og politiet.
  • Evakuér hurtigst muligt bygningerne og gå til samlingsstedet (uddyb). Eleverne skal stå klassevis samlet, så der kan gives en fælles besked.
  • Sørg for at ingen går ind i bygningen før sagen er nærmere undersøgt.

INFORMATION TIL OMVERDEN:

  • Skolelederen kontaktes hvis han/hun ikke er til stede på skolen
  • Skolelederen tager kontakt til Skole- og dagtilbudschefen, når situationen er under kontrol og aftaler den eksterne kommunikation.
  • Det vurderes om forældrene skal kontaktes direkte ved telefonopkald, forældreintra eller på anden vis.

KRISEHJÆLP:

  • Skolelederen kontakter PPR psykologerne med henblik på rådgivning om krisehjælp til elever.
  • Skolelederen kontakter Skole- og dagtilbudschefen med henblik på tilbud om krisehjælp til medarbejdere.

Såfremt der kommer presse på skolen henvises til skolens ledelse.

EKSEMPEL på beredskabsplan ved vold, trusler og chikane – se også niveau 1 bilag 5, 5A, 5B og 5C

Ved vold, trusler og chikane skal hændelsesforløbet iagttages, ligesom der skal ydes nødvendig krisehjælp til de berørte. Lederen (uddyb) skal kontaktes med oplysning om hændelsesforløbet. Herefter er det lederens ansvar:

  • Straks at tage en samtale med kriseramte
  • Udfærdige et notat om hændelsesforløbet
  • Orientere det samlede personale om hændelsesforløbet
  • Tage stilling til yderligere beskyttelsestiltag

Politik for vold, trusler og chikane

Udvikler en konflikt sig til vold, trusler eller chikane rettet mod en medarbejder, er der tale om et arbejdsmiljøproblem, som skal håndteres. Det er vigtigt at have fokus på såvel selve hændelsen, medarbejderens eventuelle skyldfølelse og selvbebrejdelse, andres reaktion, samt medarbejderens eventuelle efterfølgende reaktioner, når hændelsen er kommet lidt på afstand.

Vores politik for vold, trusler og chikane indeholder tre elementer:

  1. En afgrænsning af, hvad der regnes med som vold og trusler.
  2. En målsætning for det voldsforebyggende arbejde.
  3. En handlingsplan med beskrivelse af retningslinjer og konkrete initiativer.

Målsætning

Formålet med en politik og en handleplan på dette område er at sikre, at alle medarbejdere har kendskab til politikken, og til hvordan vi handler, når der er hændelser med vold, trusler eller chikane.

(Vær her opmærksom på om det er et krav i jeres branche, at I skal kunne forestå psykisk førstehjælp!)

Hvad er vold?
Hos os skelner vi mellem:

Fysisk vold som fx slag og spark som uacceptabelt, dette gælder også truende adfærd eller konkrete trusler om vold.

Psykisk vold i form af fx trusler, falske anklager, nedladende eller aggressiv tale også uacceptabelt. Dette gælder såvel i analog og i digital form.

Det afgørende er, at medarbejderen eller en kollega, ved enhver episode som opleves grænseoverskridende, følger skolens handleplan og henvender sig til ledelsen. Det er altid den enkelte medarbejder, der vurderer om han/hun har været udsat for fysisk eller psykisk vold.

Forebyggelsen af vold har tre niveauer:

  • At undgå, at episoder med vold, trusler og chikane opstår.
  • At håndtere konflikterne, når de indtræffer.
  • At følge op, når skaden er sket, for at forebygge yderligere psykiske skadevirkninger hos den ramte.

Respekt, omsorg og god dialog i kontakten mellem elev/forældre og ansatte er kodeord i forebyggelsen.

For at undgå vold, trusler og chikane er det afgørende at håndtere konflikterne, når de indtræffer, samt at medarbejderen agerer konfliktnedtrappende.

Handleplan ved vold, trusler og chikane mod medarbejdere på (uddyb)

Medarbejderen eller en kollega kontakter ledelsen, som har ansvaret for at nedenstående procedure følges.

I samråd med medarbejderen, dennes eventuelle kontaktperson og arbejdsmiljørepræsentanten (AMiR), sørger ledelsen for:

  • At den berørte medarbejder straks tages ud af arbejdet, hvis det skønnes
    nødvendigt.
  • At orientere tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
  • At ledelse og AMR taler med medarbejderen og alle informationer nedskrives.
  • At tage stilling til behov for professionel krisehjælp og lægeundersøgelse.
    (Ledelsen sørger for det, der skønnes nødvendigt.)
  • Evt. at etablere kontakt til pårørende. Man skal ikke være alene, når man kommer hjem.
  • At etablere kontakt til kollegial sparring / psykisk førstehjælp, hvis dette er ønsket af medarbejderen.
  • At drage omsorg for at den skadelidte får den bedste mulige støtte i arbejdet umiddelbart efter hændelsen og fremover.
  • At arrangere hjemtransport til den kriseramte og underrette dennes pårørende. Bemærk at reaktioner på en hændelse godt kan være forsinkede og medarbejderen derfor ikke skal være alene på arbejdspladsen eller undervejs mellem arbejdsplads og hjem, med mindre dette skønnes forsvarligt.
  • At orientere personalegruppen. (Det vurderes på baggrund af den konkrete situation hvem og i hvilket omfang). Dermed sikres at hændelsesforløbet bliver gennemgået, og at alle får samme information.
  • At vurdere i hvor stort omfang klassen/årgangen/klyngen/hele skolen/forældre skal orienteres.
  • At evt. arbejdsskade/ulykke bliver rettidigt anmeldt og indsendt.
  • At der i samråd tages stilling til om, og hvordan episoden skal politianmeldes.
  • At der ca. 14 dage efter episoden tages en opfølgende samtale mellem leder, medarbejder og AMiR, bl.a. for at afdække, om der opleves en efterreaktion.

INFORMATION TIL OMVERDEN:

  • Lederen (uddyb) kontaktes hvis han/hun ikke er tilstede på skolen.
  • Lederen (uddyb) tager kontakt til chef (uddyb), når situationen er under kontrol og aftaler den eksterne kommunikation
  • Det vurderes, hvem (uddyb) der skal kontaktes direkte ved telefonopkald, forældreintra eller på anden vis.

KRISEHJÆLP:

  • Skolelederen kontakter PPR psykologerne med henblik på rådgivning om krisehjælp til elever.
  • Skolelederen kontakter Skole- og dagtilbudschefen med henblik på tilbud om krisehjælp til medarbejdere.

Såfremt der kommer presse på arbejdspladsen henvises til (uddyb).

EKSEMPEL på beredskabsplan - Når en elev slår  (her kan evt. ændres til borger)

På (indsæt arbejdsplads her) accepterer vi ikke, at en elev slår en anden elev eller voksen.

Handleplan:
Hvis en elev slår en voksen benytter vi os af følgende handleplan på (indsæt arbejdsplads):

Akut i situationen skal man som medarbejder:

  • Sige fra mundtligt
  • Tage vare på sig selv i situationen
  • Søge hjælp hos nærmeste kollega
  • Søge hjælp på kontoret og hos ledelse/TR/AMiR

Umiddelbart efter den konkrete situation efterbehandler medarbejder og ledelse sagsforløbet.

Forældre orienteres om hændelsen, og det aftales, at eleven bliver hentet.

Skoleledelsen træffer beslutning om eventuel foranstaltning på baggrund af en vurdering af det konkrete sagsforløb, herunder indkaldelse til tværfagligt møde.

Ledelsen er ansvarlig for evt. opfølgning med krisepsykolog eller andre foranstaltninger i forbindelse med den konkrete hændelse.

Hvis en elev slår en voksen, anmeldes arbejdsskade eller der laves en intern registrering af vold, trusler og chikane, analyse af begge dele sker på AMG-møde.
Såfremt den skadeslidte vurderer, at det kan blive aktuelt senere at kræve erstatning fra Staten, skal den skadeslidte anmelde episoden til politiet indenfor 72 timer.

Såfremt der kommer presse på skolen henvises til skolens ledelse.

Sorg- og kriseplan ved dødsfald – (også her kan rettes fra skole/lærer/elev m.v. – tilpasning til jeres arbejdsplads – der er mange gode overvejelser…)


Denne plan skal opfattes som et ”beredskab”, der kan bruges, når ”det, der ikke må ske, sker”.

  • Når et barn mister – i nærmeste familie.
  • Når skolen mister – en elev – en medarbejder.
  • Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer.

Det er legalt ikke at kunne, blot man sikrer sig, at en anden tager over.

Hvis en elev dør, vil vi altid sørge for, at

  • Skolens personale underrettes.
  • Have så god information som muligt, inden beskeden gives til de øvrige børn.
  • En af klassens lærere giver klassen besked.
  • Skolens/klassens elever får brev med hjem til deres forældre - forslag – se nederst
  • Alle skolens børn og voksne samles den første dag til en mindestund, hvori indgår at flaget er på halvt.
  • Lærere og ledelse deltager i begravelsen. Der aftales på skolen hvem og hvor mange der deltager.
  • Klassens øvrige elever skal have mulighed for at deltage i begravelsen, medmindre den foregår i stilhed.
  • En af klassens lærere tager på hjemmebesøg.
  • Skolen sender en bårebuket.
  • Der skrives en nekrolog.

Hvis en elev dør, vil vi overveje

  • Hvordan psykologen skal inddrages.
  • Om præsten skal inddrages.

Hvis en af skolens ansatte dør, vil vi altid sørge for, at

  • Personalet underrettes hurtigst muligt.
  • Eleverne underrettes enten i klasserne af en af lærerne eller på en fælles samling.
  • Alle skolens børn og voksne samles den første dag til en mindestund, hvori indgår, at flaget er på halvt.
  • Skolen tager kontakt til de efterladte (blomst, besøg, opringning eller lignende).
  • De berørte elevers forældre orienteres via intra.
  • Skolen sender en krans.
  • Skolen er repræsenteret ved begravelsen.
  • Der skrives en nekrolog.

Hvis en af skolens ansatte dør, vil vi overveje

  • Om nogle af skolens elever skal deltage i begravelsen.
  • Hvordan psykologen skal inddrages.
  • Hvis en af skolens ansattes ægtefælle/samlever /barn dør, vil vi sørge for, at
  • Personalet underrettes hurtigst muligt
  • Skolen tager kontakt til de efterladte (blomst, besøg, opringning eller lign.).
  • Skolen sender en krans.
  • Skolen er repræsenteret ved begravelsen.

Hvis en forælder eller søskende dør, vil vi altid sørge for, at

  • Personalet underrettes.
  • Klasserne underrettes af en af klassens lærere.
  • Klasselæreren tager kontakt til hjemmet og aftaler, hvordan barnets tilbagekomst til skolen skal foregå.
  • Klasselæreren taler med klassen om modtagelse af det berørte barn.
  • En repræsentant fra skolen deltager i begravelsen med mindre den foregår i stilhed.
  • Skolen sender en bårebuket.

Hvis en forælder eller søskende dør, vil vi overveje

  • Om klasselæreren skal tage på hjemmebesøg.
  • Om mere end en repræsentant fra skolen skal deltage i begravelsen.
  • Om klassen i efterbehandlingen skal se billeder/besøge kirkegården eller besøge pårørende.
  • Om skolen skal sætte flaget på halv.
  • Om skolen skal formidle kontakt til psykolog.

Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o. lign.

Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. Klasselæreren er forpligtet på, at alle omkring klassen, ledelse, SFO, kontoret m. fl. orienteres.
Klasselæreren evt. sammen med en anden ressourceperson (evt. SFO eller anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af:

  • Hvad skal der gøres
  • Hvem skal orienteres
  • Hvad skolen skal tage sig af.

Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater.
Aftalen forelægges nødvendige personer.

Klasselærer sørger for opfølgning.

 

Forslag til brev til forældrene:

Til forældrene i (xx kl.)

Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at (xxxxxxxxx) er død.

Det skete på grund af (indsæt ønsket tekst her)

Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover.
Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil sende en buket.

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellige måder efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, og andre snakker, som om intet var hændt. Nogle børn græder meget – er rastløse og urolige – og nogle har svært ved at koncentrere sig.
Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler uden at gøre det til et problem.
I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for en snak.

Venlig hilsen

Akut psykologisk krisehjælp

Vurderer skadeslidtes nærmeste leder (eller AMiR/tillidsrepræsentanten), at der er behov for akut psykologisk krisehjælp kontaktes lederen.

Lederen kontakter: Falck Healthcare - ring 70 10 20 12

  • Oplyser hvem der er involveret, hvad der er sket, hvordan de involverede har det, hvor og hvornår ulykken/overgrebet/hændelsen er sket.
  • Oplyser hvem der er rekvirent
  • Falck Healthcare rekvirerer den rette psykolog, som ringer tilbage og aftaler det videre forløb

Selvmordstruede elever

Såfremt personale får kendskab til selvmordstruede elever kontaktes skolens ledelse.

Skolens ledelse kontakter kommunens Selfo-team.

EKSEMPEL på Antimobbestrategi – (vær opmærksom på at dette dokument også retter sig også mod elever – skal redigeres)

 
På (indsæt selv arbejdsplads her) har vi fokus på elever og medarbejderes trivsel og den betydning god trivsel har for eleverne og medarbejdernes lærings- og arbejdsmiljø. 
Vi lægger vægt på den forebyggende indsats og arbejder med forskellige trivselsforløb tilpasset de enkelte alderstrin.
Det er afgørende, at både elever og medarbejdere på (indsæt selv arbejdsplads her) føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende, hvilket skolen har løbende fokus på.
 
Mobning kan komme til udtryk verbalt, skriftligt eller adfærdsmæssigt. Mobning kan således også foregå via sociale medier, mail, sms og lignende.
 

Definition af mobning:

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.
 

Definition af drilleri:

Der er tale om drilleri, når en eller flere personer laver sjov med eller generer en eller flere personer, fordi man selv synes, det er sjovt.
De allerfleste børn/unge kan ikke lide at blive drillet. Kun hvis det er godmodige drillerier i en kærlig tone, hvor barnet kan mærke, man holder af det, er det i orden. Drillerier er knap så ondskabsfulde og vedvarende som mobning, men kan også være meget generende.
 

Gråzonen fra drilleri til mobning:

Der er en gråzone fra drillerier til mobning. Om man skal gribe ind allerede ved drillerier afhænger af, hvordan den, der bliver udsat for drillerier, har det med det. For nogle børn betyder drillerier ikke så meget, mens andre kan blive meget ulykkelige.
Ofte vil de, der driller, undskylde sig med, at det bare var for sjov, selv om et blik på offeret kunne vise dem, at offeret ikke syntes, det var sjovt.
Erfaring viser, at mobning starter som generende drillerier. Kun ved at tale med barnet/den unge om det, kan man finde ud af, om det er nødvendigt at hjælpe med at få det stoppet.
 

Handleplan

Mobning søges altid løst via samtale.
Såfremt skolen får kendskab til mobning eller drillerier, har skolen pligt til at gribe ind. Den måde, der gribes ind på, vil afhænge af situationen.
Hvis en elev/forældre/andre mobber en medarbejder benytter vi os af følgende handleplan på (indsæt selv arbejdsplads her): 
 
Akut i situationen skal man som medarbejder: 
 
  • Sige fra mundtligt
  • Tage vare på sig selv i situationen 
  • Søge hjælp hos nærmeste kollega 
  • Søge hjælp på kontoret og hos ledelse/TR/AMiR 
Umiddelbart efter den konkrete situation efterbehandler medarbejder og ledelse sagsforløbet. 
 
Skoleledelsen træffer beslutning om eventuel foranstaltning på baggrund af en vurdering af det konkrete sagsforløb.
 
Ledelsen er ansvarlig for evt. opfølgning med krisepsykolog eller andre foranstaltninger i forbindelse med den konkrete hændelse. 
 

Elever der mobber elever

Hvis mobning konstateres, eller hvis der er mistanke om, at mobning forekommer, tager personalet initiativ til at undersøge hvem og hvad der er foregået. Herefter igangsættes initiativer således at mobningen stoppes og de berørte elever igen oplever trivsel på (indsæt selv arbejdsplads her)
Hvis mobning konstateres, vil forældrene blive inddraget. 
(indsæt selv arbejdsplads her)stiller krav til forældrenes positive medvirken.
 

Indsatsområder:

  • Trivselsforløb og trivselsarrangementer
  • Venskabsklasser 0. klasse og 5. klasse starter og følger hinanden i skoleforløbet
  • Inklusion- og AKT-indsatser
  • Trivselsforløb i samarbejde med SSP
  • Der gennemføres jævnligt trivselsundersøgelser
  • Legepatruljer

Personale der mobber personale

Hvis mobning konstateres, eller hvis der er mistanke om, at mobning forekommer, tager ledelsen initiativ til at undersøge hvem og hvad der er foregået. Herefter igangsættes initiativer således at mobningen stoppes og de berørte medarbejdere igen oplever arbejdsglæde og trivsel på (indsæt selv arbejdsplads her).
 

Elever/forældre/andre der mobber medarbejdere

Hvis en elev/forældre/andre mobber en medarbejder, skal der ske anmeldelse af arbejdsskade eller foretages intern registrering, begge dele analyseres efterfølgende af Arbejdsmiljøgruppen, som også tager initiativ til justeringer/nye tiltag/andet.
 
Såfremt den skadeslidte vurderer, at det kan blive aktuelt senere at kræve erstatning fra Staten, skal den skadeslidte anmelde episoden til politiet indenfor 72 timer.

Stresspolitik

Vi ønsker med denne stresspolitik at sætte fokus på trivsel for den enkelte og for arbejdsmiljøet på (indsæt selv arbejdsplads her).

Stress kan være en uhåndgribelig størrelse som kan have forskellige årsager. Vi ønsker at sætte fokus på arbejdsbetinget stress, men med bevidsthed om at stress også kan være begrundet i private forhold og ofte er en blanding af begge dele. Arbejdsrelateret stress kan være begrundet i forandringer, udfordringer, pres og forventninger. Stress er derfor en fælles opgave, som vi alle må tage ansvar for.

Hvorfor stresspolitik

På (indsæt selv arbejdsplads her) har vi fokus på arbejdsglæde, sundhed, sikkerhed og trivsel.
Vi ønsker at opnå følgende:

  • Bedre trivsel og arbejdsglæde for alle
  • Gode og relevante handlemuligheder i forhold til forebyggelse, identificering og håndtering for medarbejdere, kolleger og ledelse
  • Mindre stressrelateret sygefravær
  • Sikre ordentlige vilkår i forhold til fastholdelse og tilbagevenden til Lillebæltskolen efter evt. fravær.

Handleplan

Alle har et ansvar, og alle skal gøre noget for at forebygge, identificere og håndtere stress.
Ledelse og medarbejdere på (indsæt selv arbejdsplads her) bidrager og forpligter sig til aktivt at reagere på at støtte og hjælpe kolleger på skolen, der rammes af akut stress eller lider af stresssymptomer af enten fysisk eller psykisk art. Også problemstillinger af privat karakter vil kunne have indflydelse på arbejdsindsatsen. Derfor er det vigtigt, at der tilbydes støtte, hjælp og evt. professionel behandling så tidligt som muligt i forløbet, og at de pågældende medarbejdere sikres den nødvendige diskretion og fortrolighed, hvis det ønskes.

EKSEMPEL på Nærvær- og fraværspolitik

For at skabe arbejdsglæde og sundhed her hos os vil vi:

  • Arbejde for, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i orden.
  • Være opmærksomme på hinandens trivsel og huske at give hinanden et klap på skulderen.
  • Præge vores arbejdsplads i en positiv retning og give plads for det gode humør
  • Styrke sundheden og livsglæden blandt alle skolens ansatte.

Ved fravær handler vi af interesse og omsorg for den enkelte:

Tillid og åbenhed er et bærende parameter frem for kontrol.

  • Hurtig kontakt til sygemeldte, samt opfølgning på fravær.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kontaktforløbet i særlige situationer kan være uhensigtsmæssigt. Dette skal ses ud fra en lægelig eller anden faglig vurdering.

Handlingsforløb

  • Første kontakt ved sygemelding.
  • Ledelsen kontakter senest 2. sygedag med uformel samtale med sygemeldte.
  • 5. sygedag. Ledelsen kontakter med uformel samtale – anslået varighed – orientering om fortsat kontaktforløb, såfremt sygemelding fortsætter.
  • 14. dages fravær/2 uger. Første sygefraværssamtale afholdes. Skriftlig aftale om videre forløb herunder fastholdelsesplan.
  • Senest 30 dage efter 1. sygefraværssamtale. Anden sygefraværssamtale afholdes. Opfølgning/status på aftale fra sidste samtale, skriftlig aftale om videre forløb herunder fastholdelsesplan.
  • Efter 3-4 måneder: Vurdere den fortsatte ansættelse.
  • Mere end 3 sygefraværsperioder indenfor ½ år/10 dage på 1 år. Uformel omsorgs/bekymringssamtale.
  • Ved fortsat drypvis/unormalt fraværsmønster. Tilrettevisningssamtale eller ud fra konkret vurdering tjenstlig samtale. Referat udarbejdes.

Medarbejder og leder aftaler evt. individuelle hensyn under sygdom og ved opstart efter sygdom.
Al sygemelding foregår telefonisk til den, der varetager vikardækningsfunktionen for den enkelte personalegruppe.
Raskmelding foretages så tidligt som muligt på sidste sygedag til den, der varetager vikardækningsfunktionen for den enkelte personalegruppe. pr. tlf. eller sms.

Der er løbende dialog mellem den enkelte medarbejder og ledelsen.

Mål for nærvær og fravær (indsæt evt. navn på arbejdsplads)

På baggrund af skolens politik for nærvær og fravær, samt gennemførte trivselsundersøgelser har skolen udarbejdet følgende mål for nærvær og fravær:
Vi ønsker at bibeholde en god trivsel og dermed også et lavt sygefravær.
Dette vil vi gøre ved:

  • At der er tæt dialog mellem medarbejdere og ledelse.
  • At der årligt afholdes MUS eller TUS.
  • At være opmærksomme på hinandens trivsel og huske at give hinanden et klap på skulderen.
  • At præge vores arbejdsplads i en positiv retning og give plads for det gode humør.
  • At styrke sundheden og livsglæden blandt alle skolens ansatte.

EKSEMPEL på Kuvertordning

Alle interesserede medarbejdere kan skrive på en seddel, hvem man gerne vil kontaktes af, hvis en kollega bekymrer sig om en.

Sedlen lægges i en kuvert og afleveres på kontoret. Alle kuverter lægges i pengeskabet.
Alle medarbejdere kan gå til ledelsen med deres bekymring for en kollega.
Efterfølgende vurderer ledelsen, om kuverten skal åbnes.
Såfremt en kuvert skal åbnes, vil det KUN være skolens ledelse, der åbner den.
Skolens ledelse tager efterfølgende kontakt til den medarbejder, der er nævnt i brevet.
Denne medarbejder kontakter den kollega, der er bekymring for med henblik på en uformel samtale.
Medarbejder har selv ansvar for eventuelle ændringer af kuvertens indhold. Spørgsmålet medtages dog i den årlige MUS.

EKSEMPEL på oversigt over nøglepersoner og kontaktoplysninger

Stilling / betegnelse Person Telefonnummer
Skoleleder    
Viceskoleleder    
SFO Leder    
Teknisk serviceleder    
Politi   1-1-2 / 1-1-4
Skole- og dagtilbudschef    
Vagttelefonen    
TR    
AMR    
PPR Leder    
Stress psykolog Karin Bøtte Friis 8888 4674
Stresshotline Yvonne Koch 5148 4845
Falck  

7010 2030

Abb. nr. 0410
EL    
Vand    
Varme    
Skadesservice    

Akut psykologisk krisehjælp

SOS International

   3848 9295
Selfo-Team   8888 5300
     
     

 

EKSEMPEL på Evaluering af en krisesituation

Efter en ikke dagligdags, ekstraordinær hændelse, hvor beredskabsplanen har været anvendt, skal indsatsen evalueres for at klarlægge eventuelle nye læringspunkter i planen eller indsatsen. I forbindelse med gennemgangen af hændelsen, kan det blandt andet være relevant at belyse og justere:

  • Alarmeringen
  • Evakueringen
  • Kommunikationen
  • Handleplan

Såfremt evalueringskonklusionerne giver anledning til ændringer, bør beredskabsplanen tilpasses, så lignende komplikationer ikke opstår ved fremtidige hændelser.

Arbejdsmiljøgruppen (AMG) tager initiativ til evaluering og inddrager relevante personer ligesom AMG også har ansvar for formidling af evalueringsresultater.

Det bør overvejes om Brandvæsen eller Politi skal inddrages i evalueringsfasen