Arbejdsbetinget smitte - Bilag 12

Når der arbejdes tæt på andre mennesker og når man eventuelt også indgår i plejen af børn, unge og ældre, er man særligt udsatte for smitte

Hvorfor bilag?

Når der arbejdes tæt på andre mennesker og når man eventuelt også indgår i plejen af børn, unge og ældre, er man særligt udsatte for smitte. De fleste smitsomme sygdomme er ikke så alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det er fx influenza, lettere diarré og forkølelse. Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give varige mén, fx hepatitis, meningitis, polio, tetanus (stivkrampe, HIV og Tickborne Encephalitis (TBE- leverbetændelse, hjernehindebetændelse, børnelammelse, stivkrampe og flåtbåret hjernebetændelse).

Stikuheld medfører en risiko for smitte med hiv, hepatitis B og hepatitis C. Risikoen er alvorlig, men ikke så stor som de fleste antager.

Hvad gælder?

Arbejdstilsynet har udarbejdet en del gode og meget præcise vejledninger – se Værktøjskasse.

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar
Leder
  • Lederen skal sikre at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så smitte så vidt muligt undgås. Hvis det ikke er muligt at undgå smitte, skal der være effektive foranstaltninger, så man imødegår risikoen for unødig smitte.
  • Det er arbejdsgiveren, som, eventuelt med sagkyndig bistand skal vurdere, om medarbejderne skal tilbydes vaccination.
  • Lederen skal sørge for, at de ansatte har adgang til skriftlig instruktion.
  • Lederen sikrer, at der er de nødvendige personlige værnemidler til rådighed.
  • Lederen sikrer, at nye ansatte kender de lokale procedure og arbejdsrutiner til forebyggelse af arbejdsbetinget smitte.
  • Arbejdspladsen skal også betale udgifterne til personlige værnemidler og til eventuelle vaccinationer.
Arbejdsmiljøgruppen
  • Holder sig orienteret om mulige smitterisici inden for arbejdsområdet og sikrer forebyggelse ved udarbejdelse af konkrete arbejdsrutiner i risikosituationer.
  • Indberetter interne - eller eksterne arbejdsskader og sikrer analyse af arbejdsskaderne for at blive bedre til at forebygge arbejdsbetinget smitte fremadrette.
  • Sikrer at ny viden om arbejdsbetinget smitte og forebyggelse deles med øvrige medarbejdere og organisationen, hvis det er relevant.
Den enkelte medarbejder
  • Bidrager aktivt til at forbygge arbejdsbetinget smitte.
  • Overholder almindelig god praksis for hygiejne.
  • Efterlever de retningslinjer der er udarbejdet af AMG.

Plan A

I kan med fordel udarbejde en risikovurdering for arbejdsbetinget smitte. Vurder resultatet og om det eventuelt kræver en plan for forebyggelse. Arbejdet dokumenteres i Plan A.
Udfyld hygiejneplan for jeres arbejdsplads og læg den i Plan A – og følg op i forhold til ønskede mål.

Opsummering

For visse personalegrupper udgør arbejdsbetinget smitte en risiko. Det er et område, der kræver opmærksomhed og handling fra både leder, AMG og medarbejdere. AT har udarbejdet gode vejledninger, der hjælper med forebyggelse.
Udarbejd lokale procedure der sikrer forebyggelse af arbejdsbetinget smitte og brug plan A til at dokumentere arbejdet.

Kontakt og spørgsmål

HR & Arbejdsmiljøteamet hvis du har spørgsmål og find inspiration i værktøjskassen.

Godkendt

Styregruppen for arbejdsmiljø august 2016

Gældende fra

August 2016

Revideret

Januar 2019

Værktøjskasse

Risikovurdering og vejledning ved risiko for smitte med fnat


Fnat er en overset sygdom, hvor op til 300 mio. mennesker globalt set er smittede. Prævalensen i Danmark
kendes ikke, da fnat ikke er en anmeldelsespligtig sygdom, men der berettes aktuelt om mange smittede
tilfælde blandt unge især på efterskoler

I Middelfart Kommune har vi medarbejdere der i arbejdssammenhæng kan blive udsat for at blive smittet
med fnat, ligesom der landsdækkenende synes at være mange udbrud.
Hvis jeres arbejdsplads er i risikogruppe eller der allerede er/har været smittede medarbejdere, skal I
udarbejde risikovurdering og evt. retningslinje, som beskriver, hvordan I vil håndtere og forebygge.

I risikovurderingen forholder I jer til, om der er en risiko for smitte, hvis ja – hvilke tiltag vil I foretage og
hvem skal gøre hvad hvornår og hvordan – husk også at medtænke information.

Smitte

Fnat skyldes en hudinfestation med miden Sarcoptes scabiei, som giver en intens, generaliseret hudkløe,
der forværres ved sengetid. Kløen skyldes en immunologisk reaktion på mideprodukter og indsætter 2-6
uger efter man er blevet smittet. Hos tidligere smittede opstår kløen kort tid efter smitte.

Fnat smitter vanligvis ved længerevarende tæt hud til hud-kontakt i familier eller ved seksuel kontakt. Men
miden kan overleve uden for menneskekroppen og kan derfor i sjældne tilfælde smitte via genstande (fx
håndklæder, sengetøj, tøj, sko, hovedtelefoner og stofmøbler), fx vil miden kunne leve i 4 døgn ved 20
grader [2], men ved opvarmning til 50 grader er alle mider døde efter 10 min.

Hvis medarbejder er blevet smittet

For at få dækket udgifter til behandling skal I anmelde sagerne omkring fnat som en arbejdsulykke i
forsikringssystemet RMG C3 i den ansattes navn.
Eventuelle udgifter til behandling af medarbejderens øvrige familie bliver behandlet under samme sag.
I RMG C3 noteres smitte i beskrivelsesfelterne – er du i tvivl – kontakt Lis Egelund 8888 5087

Behandling

Førstevalg til behandling er cremor permethrin (NIX). Personen betragtes som smittefri 8-12 timer efter
første indsmøring af cremen.

Retningslinjer – bliv inspireret af Familie- og Ungehusets retningslinjer

For at minimere risikoen anbefales alle medarbejdere at følge nedenstående retningslinjer:

  • Undgå tæt og længerevarende hudkontakt med smittede personer.
  • Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer.
  • Anvend hansker, hvis du fx skal hjælpe med at skifte sendetøj eller hudkontakt er nødvendig. (Der
    er både latex og stofhandsker tilgængelige)
  • Undgå at sidde i postrede møbler, hvis det er muligt.
  • Undgå hudkontakt med postrede møbler.
  • Vask grundigt hænder efter besøg og anvend papir til at tørre hænder. (Sprit har ingen effekt)
  • Hele familien skal i behandling
  • Støvsug senge og møbler med betræk/polstring og rengør hjemmet med almindelige
    rengøringsmidler
  • Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 grader
  • Alternativ til vask henstand af tøj eller stofmøbler ved min. 25 grader og lav luftfugtighed i 3 døgn
    eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge

 

Udarbejdet af Forsikringsadministrationen og HR- og Arbejdsmiljøteamet december 2019

Opdateret materiale til skoler og borgere

Sundhedsstyrelsen har opdateret materiale og hjemmeside om fnat, så det nu er målrettet alle skoler, institutioner og private hjem

AT Vejledning Faste Arbejdssteders indretning (sst.dk)

AT vejledning Indeklima

APV i borgers lejlighed med smittefare (Hepatitis A, B og C)

 

Værnemidler Smittefare Handling ved uheld

I Nexus skal der ved hver borger findes risikovurdering på hvornår hvilke værnemidler skal tages i brug.


Smitte kan almindeligvis undgås ved gode hygiejniske forholdsregler.

 

Hepatitis A:

Virus udskilles med afføringen og bringes gennem berøring af forurenede genstande med hånden eller gennem vand til munden, hvorefter smitte opstår, og virus formerer sig i leveren.
Den erhvervsmæssige smitte sker hyppigst ved berøring af forurenede genstande og overflader (bleer, dørhåndtag, toiletter, borde mv.), hvor hånden efterfølgende føres op til munden. Desuden kan der ske smitte ved udsættelse for aerosoler af fx spildevand, kloakvand eller kloakslam.
Smitterisikoen er størst ved tæt personlig kontakt og øges, hvis de hygiejniske forhold er ringe.

 

 

Kontakt egen læge hvis du har mistanke om smitterisiko.

Hensigten med behandlingen er at forebygge sygdom, lindre symptomerne samt at forhindre, at virus spredes.
Leverbetændelsen går over uden aktiv behandling. Det er imidlertid vigtigt, at du medvirker til, at immunapparatet kan arbejde effektivt - dvs. at du tager det med ro, spiser godt og sørger for at få hvile.
Undgå også alkohol. Leveren fungerer i forvejen dårligt og er ikke i stand til at nedbryde alkoholen lige så hurtigt som normalt. Alkohol kan også medføre en øget skade på leveren. Vær omhyggelig med den personlige hygiejne for at undgå at sprede smitte. Normalt kan du fortsætte med den medicin, du i forvejen er i behandling med.

 

I Nexus skal der ved hver borger findes risikovurdering på hvornår hvilke værnemidler skal tages i brug.

Der skal foreligge delmål og handleanvisninger på opgaver ved egen omsorg samt rengøring.

Smitte kan almindeligvis undgås ved gode hygiejniske forholdsregler.

 

Hepatitis B:

Hepatitis B (serumhepatitis) forårsages af et virus og smitter gennem blod og legemsvæsker fra personer, der er smitsomme. Smittevejene er i princippet ens ved hepatitis B og HIV, idet hepatitis B-virus dog er mange gange mere smitsomt end HIV. Hepatitis B-virus er desuden i modsætning til HIV-virus stabilt uden for kroppen i mindst en uge.
Smitterisikoen knytter sig til blodforurenede skarpe eller spidse genstande, fx narkomankanyler, samt til tæt fysisk kontakt med den smittede, herunder seksuel kontakt. Der er i de seneste år set enkelte tilfælde af smitteoverførsel fra børn med kronisk hepatitis B i dagpleje og vuggestue. Næsesekret, sved, tårer, urin, fæces og opkast anses i almindelighed ikke for smittefarligt, medmindre der er synlig blodtilblanding.

 

 Ved stikuheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale eller sprøjt på hud eller slimhinder, foretages skylning/afvaskning med vand og sæbe. Hudlæsioner påføres jodsprit 2,5 pct. eller hospitalssprit (70 pct. sprit) to gange med det samme. Derefter søges skadestue, og der oplyses om muligheden for kontakt med hepatitis B.

I Nexus skal der ved hver borger findes risikovurdering på hvornår hvilke værnemidler skal tages i brug.

Der skal foreligge delmål og handleanvisninger på opgaver ved egen omsorg samt rengøring.

 

Hepatitis C:

For at smitte skal kunne finde sted, kræver det, at smittefarligt materiale trænger ind i modtagerens krop, fx gennem stik med blodforurenet kanyle eller blodkontakt med slimhinde eller skadet hud. I praksis er der kun set smitteoverførsel ved inokulation af blod (fx indføring af blod i kroppen ved blodtransfusion eller stik fra forurenede kanyler) og seksuel kontakt.

 

 

 Ved stikuheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis C-inficeret materiale eller sprøjt på hud eller slimhinder, foretages skylning/afvaskning med vand og sæbe. Hudlæsioner påføres jodsprit 2,5 pct. eller hospitalssprit (70 pct. sprit) 2 gange med det samme. Derefter søges skadestuen, og der oplyses om muligheden for kontakt med hepatitis C.
(instruks om stikskader)