Orientering til Arbejdstilsynet om helbredskontrol af natarbejdere ansat i Middelfart Kommune
Det meddeles hermed, at tilrettelæggelse og gennemførsel af helbredskontrol fremover vil forløbe efter følgende retningslinje:
Formål
Helbredskontrollen er ikke et generelt helbredstjek, men en måde at bringe natarbejde til dialog og forebygge arbejdsbetingede lidelser gennem fokus på de arbejdsmiljømæssige vilkår for natarbejde.
Formålet med tilbud om helbredskontrol ved egen læge er at forebygge helbredsgener og sygdomme hos den enkelte medarbejder.
Anvendelsesområde
Alle ansatte i Middelfart Kommune med natarbejde.
Natarbejde: Arbejde mindst 3 timer af den daglige arbejdstid i natperioden, eller mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
Natperioden regnes, med mindre andet er aftalt, fra kl. 22.00-05.00.
Tiden, som afsættes til helbredskontrollen, indregnes i medarbejderens normale arbejdstid.
Arbejdsgiver skal tilbyde helbredskontrollen, inden medarbejderen starter med at arbejde om natten og herefter oftere end hvert 3. år.
Fremgangsmåde
Ansatte med natarbejde tilbydes helbredskontrol ved egen læge, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter med regelmæssige tidsrum, minimum hvert 3. år. Alle ansatte, der har krav på og ønsker at tage imod tilbuddet, konsulterer egen læge, der formodes at have det bedste kendskab til den pågældendendes generelle helbred og sundhedstilstand.
Det er op til den enkelte, efter eget ønske, at tage imod tilbuddet og selv respondere på evt. svar fra egen læge
Den ansatte gøre opmærksom på tilbuddet:
- Som nyansat ved introduktionen på arbejdspladsen
- Af arbejdsmiljøgruppen, der har ansvar for at motivere og understøtte at medarbejdere med risikoarbejder til at deltage i helbredskontrollen
- Arbejdsmiljøgruppen har ansvar for at dokumentere i Plan A, at medarbejderne er orienteret om tilbuddet
- HR- & Arbejdsmiljøteamet sikrer at arbejdspladserne har udarbejdet systematik om tilbud af helbredstjek
Hvad forventes lægen at kontrollere
Lægen forventes at måle BMI, blodtryk, blodsukker og kolesterolværdier og desuden drøfte flg. med medarbejderen:
- mulige konsekvenser af natarbejde
- eventuelle bekymringer for risici ved natarbejde
- og give råde og vejledning om, hvad medarbejderen og arbejdspladsen eventuelt kan gøre, for at medarbejderen får det bedst muligt med natarbejde.
Fremgangsmåde
Helbredskontrol ved natarbejde er et frivilligt tilbud for alle ansatte med natarbejde mindst 300 timer årligt. Det er ledelsen og den enkelte afdeling, der skal tilbyde - og betale - helbredskontrollen, og som skal registrere, hvornår tilbuddet er givet til den enkelte medarbejder.
Helbredskontrollen udføres af egen læge og medarbejderen tager selv kontakt og aftaler konsultation. Helbredskontrollen betragtes som arbejdstid, og arbejdsgiveren skal jævnfør lovgivningen om natarbejde dække udgifter eller indtægtstab, som den ansatte måtte have ved at deltage i helbredskontrollen.
En ansat, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at vedkommende udfører natarbejde, skal overføres til passende arbejdstid. når det er muligt for afdelingen, jf. arbejdstidsloven.
| Alle skal gøre noget |
|
| Arbejdspladsen/lederen |
Tilbyder regelmæssig helbredskontrol til medarbejdere der er omfattet af betingelserne. Betaler for helbredskontrol. |
| Arbejdsmiljøgruppen |
Understøtter og motiverer medarbejdere med natarbejde til at deltage i helbredskontrollen. Sikrer dokumentation i Plan A for at tilbuddet om helbredskontrol er givet. |
| Den enkelte medarbejder |
Passer på sig selv og laver aftale med egen læge i forbindelse med deltagelse i helbredskontrol. Responderer på evt. svar fra egen læge |
Dokumentation
Lovpligtig orientering om gældende valg af tilbud og fremgangsmåde for Middelfart Kommune godkendes af Arbejdstilsynet.
Arbejdsplads/Ledelse/AMG dokumenterer i Plan A, at tilbuddet om helbredskontrol er givet til medarbejdere med natarbejde.
Hvis lægeundersøgelse viser. at den pågældende medarbejder lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, og derfor anbefales overført til relevant dagarbejde, kræves der en lægeattest.
Middelfart den 16. september 2019
Henrik Mott Frandsen
Arbejdsmiljøchef/Projektchef
HR og arbejdsmiljøteamet