Hjemmearbejde - Bilag 27

Der er et stigende ønske om at kunne varetage arbejdsopgaver hjemmefra og det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdet foregår sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Disse er præciseret i dette bilag.

Hvorfor bilag?

Der er et stigende ønske om at kunne varetage arbejdsopgaver hjemmefra og det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdet foregår sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsmiljølovgivningen gælder som hovedregel også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem. Bl.a. gælder reglerne om arbejdets udførelse og reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Det er dog kun visse af arbejdsmiljøreglerne om arbejdsstedets indretning, der gælder, herunder de krav, der er i reglerne om skærmarbejde.

Disse er præciseret i dette bilag.

Hvad gælder?

På arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde gældende vejledninger:

Krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen - herunder skærmarbejde - er kun gældende når:

  • Arbejdet i hjemmet foregår i hele arbejdstiden, eller
  • Arbejdet i hjemmet foregår regelmæssigt, og arbejdstiden i den ansattes hjem udgør mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over en måned

Arbejder den ansatte hjemme i mindre omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen.

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar
Relevant MED-udvalg
  • Relevant MED-udvalg kan udarbejde konkrete retningslinjer, hvis det findes relevant for arbejdets udførelse
Leder
  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at hjemmearbejdet foregår sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • Lederen bør løbende have en dialog med medarbejdere med hjemmearbejde, hvor der drøftes både fysiske og mentale/sociale elementer ved hjemmearbejdet
De lokale arbejdsmiljøgrupper
  • Sikrer, at hjemmearbejdet indgår i APV arbejdet
  • Stiller skarpt på de udfordringer der kan være i forbindelse med hjemmearbejde og sikre forebyggelse og håndtering af udfordringerne både fysiske, mentale og sociale udfordringer
  • Er ansvarlig for kommunikation til relevante aktører
Den enkelte medarbejder
  • Bidrager aktivt til at forbygge nedslidning hos sig selv, ved at følge opfordringerne fra Arbejdsmiljøgruppen i forbindelse med hjemmearbejde og ved at indgå i dialog med lederen
HR og Arbejdsmiljøteamet / Sundhed Indefra
  • Bidrager med konsulentbistand på konkrete personlige og mere generelle problemstillinger

Plan A

Udfordringer i forbindelse med hjemmearbejdspladser dokumenteres via Plan A.

Opsummering

  • Det er vigtigt, at der foregår en løbende dialog om hjemmearbejdet mellem leder og medarbejder
  • Medarbejderen har et særligt ansvar for at følge AT´s og AMG´s retningslinjer og opfordringer, da arbejdsgiveren ikke har ret til at kontrollere hjemmet som arbejdsplads
  • Hjemmearbejdspladsen indgår i APV-arbejdet
  • Har medarbejderen brug for arbejdsredskaber, skal de stilles til rådighed – PC, tastatur skærm mus eller lign.
  • Arbejdsgiveren ikke pligt til at stille en kontorstol, der kan indstilles eller hæve-sænke bord til rådighed
  • At arbejde hjemme er ikke en ret eller en pligt i Middelfart Kommune, men et tilbud. Lederen kan ikke sige ja til at en medarbejder kan arbejde hjemme, hvis hjemmearbejdspladsen ikke er indrettet hensigtsmæssigt og lovmedholdeligt.

Kontakt og spørgsmål

Du kan hente hjælp hos både Sundhed Indefra og HR & Arbejdsmiljøteamet hvis:

  • En medarbejder har personlige forhold, der kræver en ergonomisk vurdering af belastninger og muligheder for aflastninger i hjemmet
  • Hvis en arbejdsplads ønsker en særlig indsats for at få afdækket arbejdsgange/metoder og arbejdsredskaber med henblik på at undgå nedslidning og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø

Godkendt

Styregruppen for arbejdsmiljø 1. december 2020

Hovedudvalget 10. december 2020

Gældende fra

December 2020

Revideret

Juli 2022

Værktøjskasse

Sæt indhold ind her.