Hvorfor bilag?
I Middelfart Kommune er det er vigtigt at sikre, at alle ansatte kan færdes i røgfrie arbejdsmiljøer uden gener og sundhedsfare ved passiv rygning.
For mennesker, der færdes i et røgfyldt miljø, kan konsekvenserne være varige og svært skadelige
Et røgfrit miljø gælder alle steder, hvor der arbejdes og derfor også i de private hjem hvor kommunens medarbejdere færdes.
Hvad gælder?
Ved passiv rygning forstås, at medarbejderne udsættes skadelig røg ved indånding af blandingsluft, når røg fra fx cigaretter, piber, cigarer, vandpiber, cerutter, urtecigaretter, E-cigaretter, hash og lign. blandes med og forurener den omgivende luft (rygelovens § 1 stk. 2).
Med baggrund i rygelovens § 12 kan det i private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen.
Hovedudvalget har besluttet, at der ikke må ryges i hjemmet, når kommunens medarbejdere er på besøg for at udføre en serviceydelse. Samtidig skal der i hjem, hvor der ryges ske grundig udluftning, inden Middelfart Kommunens medarbejdere kommer.
I særlige tilfælde, hvor ovenstående regel ikke kan efterkommes, skal medarbejderen i videst muligt omfang sikre udluftning ved ankomst til hjemmet. Er det ikke muligt helt at undgå rygning under udførelsen af ydelsen, skal den enkelte forvaltning ud fra en risikovurdering skriftligt vurdere, hvordan skadelig påvirkning af passiv rygning i det enkelte tilfælde kan undgås. Dette kan ske ved en vurdering af behovet for ydelsen, og om ydelsen kan stoppes. Hvis ydelsen ikke kan stoppes, skal de nødvendige værnemidler stilles til rådighed, og medarbejderen skal efter grundig instruktion pålægges brug af disse værnemidler – f.eks. maske eller anvendelse af luftrenser- så passiv rygning undgås.
Alle skal gøre noget:
| Rolle | Ansvar |
|---|---|
| Hovedudvalget |
|
| Styregruppen for arbejdsmiljøledelse |
|
| De lokale arbejdsmiljøgrupper |
|
| Ledere |
|
| Den enkelte medarbejder |
|
| HR & Arbejdsmiljøteamet / Sundhed Indefra |
|
| HR & Arbejdsmiljøteamet |
|
Plan A
Risikovurderinger dokumenteres i Plan A.
Opsummering
- Medarbejderne må ikke udsættes skadelig røg i forbindelse med deres arbejde
- Hvis skadelig røg ikke kan undgås, skal der foreligge skriftlig risikovurdering, som angiver hvordan risikoen udelukkes/minimeres, evt. vha. værnemidler
- Instruktion i og brug af værnemidler er en pligt
Kontakt og spørgsmål
HR & Arbejdsmiljøteamet hvis du har spørgsmål og find inspiration i værktøjskassen.
Godkendt
Styregruppen for arbejdsmiljø 27. februar 2020
Gældende fra
27. februar 2020
Revideret
Juli 2022
