Årlig arbejdsmiljødrøftelse og evaluering - Bilag 25

Ifølge standarden for arbejdsmiljøcertificeringen skal vi regelmæssig sikre evaluering af overholdelse af gældende lovkrav

Hvorfor bilag?

Ifølge lovgivningen skal alle virksomheder holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte tilrettelægger det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal også bruges til at vurdere, om det foregående års mål er nået og til at sætte mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal der lægges en plan for, hvordan man i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden.

Ifølge standarden for arbejdsmiljøcertificeringen skal vi regelmæssig sikre evaluering af overholdelse af gældende lovkrav, og beskrive, hvordan vi etablerer, implementerer og vedligeholder procedurer for evaluering (vurderer resultaterne).

Bilaget her beskriver, hvordan vi sikrer den årlige arbejdsmiljødrøftelse og evaluering/læring i Middelfart Kommune.

Hvad gælder?

Alle arbejdspladser skal drøfte og evaluere det forgangne års indsatser i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Der er metode frihed i forhold til, hvordan drøftelserne foregår på de lokale arbejdspladser, og det beskrives på niveau 3. Arbejdsmiljøteamet udarbejder den overordnede redegørelse og forslag til handleplan på niveau 1.

Se også guide fra arbejdstilsynet i værktøjskassen.

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar

Hovedudvalget

  • Drøfter, behandler og godkender den overordnede årlige arbejdsmiljøredegørelse og forslag til handleplaner for indeværende år
Styregruppen for arbejdsmiljøledelse
  • Drøfter, behandler og videresender den årlige arbejdsmiljøredegørelse med handleplaner for indeværende år til behandling i Hovedudvalget
Forvaltningsudvalg og Lokale MED-udvalg
  • Drøfter og behandler den årlige arbejdsmiljødrøftelse for arbejdspladsen
  • Vurderer eventuelle handlinger/mål i forhold til drøftelsen
Direktionen
  • Behandler og videresender den årlige arbejdsmiljøredegørelse med handleplaner for indeværende år til behandling i Hovedudvalget
Arbejdsmiljøgruppen
  • Sikrer den årlige arbejdsmiljødrøftelse og evaluering på den lokale arbejdsplads
  • Udarbejder lokalt bilag på niveau 3, som beskriver, hvordan drøftelsen/evalueringen sikres
Den enkelte medarbejder
  • Bidrager i fornødent omfang til drøftelse/evaluering
Personalejuristerne
  • Bidrager til den overordnede arbejdsmiljøredegørelse
  • Medvirker i forhold til at udarbejde forslag til handleplaner, som støtter op om arbejdsmiljøpolitikkerne
Sundhed Indefra
  • Bidrager til den overordnede arbejdsmiljøredegørelse
  • Medvirker i forhold til at udarbejde forslag til handleplaner, som støtter op om arbejdsmiljøpolitikkerne
HR & Arbejdsmiljøteamet
  • Koordinerer udarbejdelsen af den overordnede arbejdsmiljøredegørelse og forslag til handleplaner bl.a. med fokus på om kommunen overholder lovkravene
  • Foretager intern audit i forhold til arbejdspladserne også i forhold til krav om årlig arbejdsmiljødrøftelse/evaluering

Mere information, skabeloner og eksempler i værktøjskassen.

Kontakt og spørgsmål

HR & Arbejdsmiljøteamet hvis du har spørgsmål og find inspiration i værktøjskassen.

Godkendt

Styregruppen for Arbejdsmiljøledelse

Gældende fra

11. juni 2018

Revideret

Juli 2022