HU's mål

Hovedudvalget er det øverste samarbejdsorgan i MED-systemet og har ansvar for at drøfte og fastlægge de overordnede rammer, mål og strategier for arbejdsmiljø- og samarbejdsområdet i kommunen.

Hovedudvalget følger udviklingen i arbejdsmiljøet på tværs af organisationen, drøfter tværgående udfordringer og initiativer samt sikrer, at arbejdsmiljøarbejdet understøtter kommunens kerneopgave og strategiske mål.

Hovedudvalget har desuden ansvar for den årlige arbejdsmiljødrøftelse på overordnet niveau og for at skabe sammenhæng mellem de lokale arbejdspladsers arbejdsmiljøindsatser og kommunens samlede arbejdsmiljøstrategi. Hovedudvalget modtager og behandler derfor relevante arbejdsmiljødata, erfaringer og indsatser fra de underliggende MED-udvalg og arbejdsmiljøorganisationer.

Hovedudvalget i Middelfart Kommune arbejder med tre hovedspor i ”En attraktiv arbejdsplads”:

  • Et godt arbejdsmiljø fra dag 1
  • Fleksible arbejdsvilkår
  • Unge og uddannelse