Om styregruppen for arbejdsmiljøledelse

Styregruppen er en kontinuerlig arbejdsgruppe, der har til formål at udvikle, overvåge driften og sparre med Hovedudvalget, systemansvarlige og ledelsen i forhold til arbejdsmiljøledelsessystemet, så dette løbende tilpasses og justeres i forhold til Middelfart Kommunes kerneydelser og drift.

Styregruppen evaluerer løbende risici og muligheder, udarbejder input til ledelsens evaluering, interessentoversigt, arbejdsmiljøredegørelse og centrale arbejdsmiljømål en gang årligt.

Kommunaldirektøren er formand for styregruppen for arbejdsmiljøledelse.

Medarbejdersiden i Hovedudvalget udpeger 3-4 medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget. Direktionen udpeger 3 ledere på tværs af ledelsesniveauer og fagområder.

HR & Arbejdsmiljøchefen indgår i Styregruppen og HR & Arbejdsmiljøkonsulent varetager sekretærfunktionen.