Digital chikane - Bilag 5.3

Det sker i stigende grad, at ansatte trues og chikaneres via digitale medier. Identificering, håndtering og forebyggelse af krænkende handlinger - herunder digital chikane - på arbejdspladsen er et fælles ansvar for ledere, medarbejdere og organisation, som skal prioriteres.

Baggrund

Det sker i stigende grad, at ansatte trues og chikaneres via digitale medier. Det skal forebygges og håndteres som et arbejdsmiljøproblem, som angår hele arbejdspladsen. Uanset om den digitale chikane foregår internt på arbejdspladsen eller udøves af personer uden tilknytning til arbejdspladsen er det er et arbejdsmiljøproblem, som arbejdspladsen har pligt til at forebygge og håndtere – både i og uden for arbejdstiden. Det betyder, at I som arbejdsplads skal have et system dels for forebyggelsen, dels for hvordan I sikrer en hurtig og effektiv respons, hvis en medarbejder rammes af digital chikane.

Hvad er digital chikane?

På Arbejdsmiljøweb kan man læse følgende definition:
"Cyberchikane eller digital chikane kan defineres som en gentagen brug af mobiltelefoner, SMS, instant messaging, e-mail, chat eller sociale medier samt blogs og hjemmesider til at chikanere, true eller skræmme nogen." ... "De digitale forulempelser kan være meget belastende i længden, men ikke alt ubehageligt er ulovligt. Det er når tonen bliver truende eller chikanerende, at der er tale om digital chikane."

Hvad gælder?

Der er en række forskellige love og regler, som dækker episoder om vold og trusler samt digital chikane: Arbejdsmiljøloven og de forskellige vejledninger fra Arbejdstilsynet, men også Lov om arbejdsskadesikring, straffeloven, persondataloven og 'respektpakken' har betydning. Læs mere om love og regler om digital chikane på arbejdsmiljoweb.dk.

  • Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal Middelfart Kommune sikre, at ingen bliver syge eller kommer til skade som følge af krænkende handlinger.
  • Identificering, håndtering og forebyggelse af krænkende handlinger - herunder digital chikane - på arbejdspladsen er et fælles ansvar for ledere, medarbejdere og organisation, som skal prioriteres
  • Krænkelser skal registreres og analyseres med henblik på forebyggelse

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar
Hoveudvalget
  • Er ansvarlig for, at arbejdet med krænkelser/chikane indgår i arbejdsmiljøledelsessystemet
  • Følger løbende op på statistisk materiale og iværksætter nødvendige/relevante tiltag
Direktionen
  • Sikrer, at der er afsat de nødvendige ressourcer til indsatsen
  • Skaber et realistisk økonomisk-, tids – og ledelsesmæssigt råderum for ledere på alle niveauer
Forvaltningsudvalg og lokale MED-udvalg
  • Drøfter risici og muligheder ift. praksis
  • Sikrer procedurer til anmeldelse, registrering, analyse og læring
  • Omsætter bilagets indhold til brug i lokal praksis – forebyggelse, identificering og håndtering på den enkelte arbejdsplads
  • Udarbejder relevante handleplaner
Ledere
  • Organiserer og tilrettelægger arbejdet, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • Sikrer de nødvendige ressourcer til håndtering og forebyggelse på arbejdspladsen
  • Fokus på at værne/aflaste medarbejdere, som er udsat for gentagen belastning/chikane
Arbejdsmiljøgruppen
  • Sikrer relevante metoder til forebyggelse, identificering og håndtering på den enkelte arbejdsplads
  • At medarbejdernes trivsel medtages i APV’en
  • Sikrer at krænkelser/chikane registreres i InsuBiz, analyseres og at handlinger iværksættes
  • Sikrer redskaber til risikovurdering
  • Udarbejder relevante handleplaner – jf. vold, trusler og chikane, som beskrevet i "Generelt om vold, trusler og chikane"
Den enkelte medarbejder
  • Er bevidst om pligten til at reagere og handle, når de oplever chikane selv eller at andre udsættes
  • Bidrager aktivt til at forebyggelse fx ved vurdering af risici og muligheder
HR & Arbejdsmiljøteamet
  • Bidrager med udvikling af metoder og tilbud, der understøtter arbejdet lokalt
  • Sikrer tilgængelighed af viden, redskaber og vidensdeling omkring best pratice via værkstøjskassen

Opsummering

  • Det er Middelfart kommunes ansvar at sikre, at ingen bliver syge eller kommer til skade som følge af krænkende handlinger/chikane
  • Alle arbejdspladser arbejder med forebyggelse og har procedurer/retningslinjer for håndtering

Kontakt og spørgsmål

HR & Arbejdsmiljøteamet hvis du har spørgsmål og find inspiration i værktøjskassen.

Gældende fra

2018

Revideret

Juli 2022

Værktøjskasse

Guiden ’Forebyg og håndtér digital chikane på arbejdspladsen’ er udgivet i forbindelse med arbejdsmiljøkampagne for Københavns Kommune 2018.

Guiden findes nederst på siden under punkter "Borgerkontakt" - Guide: "Forebyg og håndtér digital chikane (2018)"

Viden om digital chikane - Fra Vold som udtryksform

BFA - Arbejdsmiljøweb har en side om digital chikane, hvor du kan finde inspiration til jeres arbejde blandt andet faktakort og