Whistleblowerordning - Bilag 28

Whistleblowerordningen hos Middelfart Kommune har til formål at sikre trygge rammer for, at ansatte samt øvrige personer med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan ytre sig om kritisable forhold i Middelfart Kommune uden at frygte for negative konsekvenser

Hvorfor bilag?

Whistleblowerordningen skal medvirke til, at alvorlige fejl og forsømmelser opdages og i videst muligt omfang forebygges.

Whistleblowerordningen hos Middelfart Kommune har til formål at sikre trygge rammer for, at ansatte samt øvrige personer med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan ytre sig om kritisable forhold i Middelfart Kommune uden at frygte for negative konsekvenser.

Whistleblowerordningen skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen og det almindelige arbejdsmiljø-, ledelses- og tillidsmandssystem, som også fremadrettet vil være det primære samarbejds- og dialogforum.

Hvad gælder?

Whistleblowerordningen indføres i forlængelse af EU-direktiv og er begrundet i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og eventuelle senere ændringer:

  • Whistleblower-loven

Whistleblower-ordningen er oprettet gennem en webportal, Safe2Whistle, i samarbejde med Bech-Bruun, som administrerer ordningen sammen med Middelfart Kommunes whistleblower-enhed i henhold til Middelfart Kommunes retningslinjer for whistleblower-ordningen og gældende lovgivning. Beck-Bruun gennemser altid sagsbehandling, inden sager afsluttes.

Alle medarbejdere i Middelfart Kommune, samarbejdspartnere, leverandører samt frivillige, praktikanter og øvrige personer med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune, kan benytte whistleblower-ordningen.

Whistleblower-ordningen kan kun anvendes til at indberette om forhold, som er omfattet af whistleblower-loven dvs. visse overtrædelser af EU-retten og alvorlige lovovertrædelser samt alvorlige forhold i øvrigt, herunder:

  • Strafbare forhold, fx misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, herunder fx forvaltningslovens, offentlighedsloven eller databeskyttelsesloven
  • Grove og gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet
  • Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx om gaver, regnskabsaflæggelse mv.
  • Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx i form af seksuel chikane eller anden grov chikane

Whistleblower-ordningen kan som udgangspunkt ikke anvendes i forhold til utilfredshed med lønniveau, mindre forseelser såsom overtrædelser af interne retningslinjer for rygning og alkohol og mindre grove personrelaterede konflikter og uoverensstemmelser.

Alle skal gøre noget:

Rolle  Ansvar
Middelfart Kommunes whistleblower-enhed
  • Håndterer og handler efter de fastlagte retningslinjer
  • Uddrager læring til brug i hele organisationen
MED-udvalg, TRIO'er og Arbejdsmiljøgrupper
  • Forebygger og håndterer arbejdsmiljøproblemer gennem den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen og i det almindelige arbejdsmiljø-, ledelses- og tillidsmandssystem
  • Har kendskab til og orienterer om Whistleblower-ordningen
Ledere på alle niveauer
  • Forebygger og håndterer arbejdsmiljøproblemer gennem den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen og i det almindelige arbejdsmiljø-, ledelses- og tillidsmandssystem
  • Har kendskab til og orienterer medarbejdere om Whistleblower-ordningen
Den enkelte medarbejder
  • Fejl og forsømmelser skal opdages og i videst muligt omfang forebygges gennem det primære samarbejds- og dialogforum – i den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen og det almindelige arbejdsmiljø-, ledelses- og tillidsmandssystem, som også fremadrettet vil være det primære samarbejds- og dialogforum
  • Whistleblowerordningen skal ses som et supplement hertil
HR & Arbejdsmiljøteamet
  • Informerer om og følger op – fx ved audit – på, at Middelfart Kommunes arbejdspladser har kendskab til og informerer om ordningen
  • Sikrer kendskab til ordningen ved introduktion af nye ledere og medarbejdere samt på MED-uddannelsen

Opsummering

Kontakt og spørgsmål

HR & Arbejdsmiljøchef Dorte-Pia Lindskov Ravnsbæk

Godkendt

Byrådet 6. september 2021

Hovedudvalget 7. december 2021

Gældende fra

17. december 2021

Evaluering

Sker i Byrådet indenfor 1 år

Revideret

Juli 2022