Hvorfor bilag?
Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet, og det er vigtigt at have retningslinjer og normer for hvordan vi er sammen i et arbejdsfællesskab. Det, der gør en seksuel handling til sexchikane, er dog ikke, om den sker på den eller anden måde, men at den er uønsket af den, det går udover, og enten finder sted regelmæssigt over længere tid eller er særlig grov. Sexchikane er tabubelagt, men en åben dialog er en væsentlig forudsætning for at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.
Klare og tydelige retningslinjer for, hvad der forventes af både medarbejdere og ledelse i forhold til seksuel chikane, skal sikre, at kulturen og omgangsformen understøtter den enkelte medarbejders integritet.
Retningslinjerne kan give medarbejdere og ledelse et fælles sprog og et professionelt ståsted. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne får medarbejderne mulighed for at tale om deres egne normer og grænser og på den måde få et fælles fundament.
Hvad er seksuel chikane og sexisme?
Seksuel chikane/uønsket seksuel opmærksomhed
Seksuel chikane/uønsket seksuel opmærksomhed defineres som en særlig grov form for mobning, hvor den krænkende handling er af seksuel karakter og kan være enten verbalt eller fysisk, eksempelvis:
- Verbalt/figurativt (fx at nogen har spurgt ind til dit eller andres sexliv, fortalt om deres eget sexliv, kommenteret din eller andres krop med seksuelle undertoner, opfordret til sex, simuleret seksuelle bevægelser)
- Fysisk (fx kys, omfavnelser, massage, klap i bagdelen, hånd på låret og andre uønskede berøringer)
Sexisme
Sexisme er derimod en fordom eller diskrimination på baggrund af køn og kan beskrives som en uhensigtsmæssig og uønsket kultur på arbejdspladsen.
Intern/ekstern seksuel chikane
Der skelnes mellem seksuel chikane foretaget af eksterne eller interne personer. Ekstern seksuel chikane foretaget af borgere, samarbejdspartnere m.v. varetages jf. bilag 5.2 – Borgerchikane.
Intern seksuel chikane sket mellem kolleger eller mellem kollega og leder kan være meget vanskelige at håndtere.
Netop derfor er det væsentligt at få emnet sat på dagsordenen på arbejdspladserne, så det bliver naturligt at tale om grænseoverskridende adfærd og acceptabelt at sige fra overfor krænkende handlinger.
Hvad gælder?
På arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde gældende bekendtgørelser og vejledninger:
- Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø nr. 1406 af 26. september 2020
- Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane At-vejledning D.4.3.1
Alle skal gøre noget:
| Rolle | Ansvar |
|---|---|
| Hovedudvalget |
|
| Forvaltningsudvalg/MED-udvalg for områder |
|
| Lokalt MED-udvalg |
|
| De lokale arbejdsmiljøgrupper/TRIO-grupper |
|
| Direktionen |
|
| Arbejdspladsen/Ledere |
|
| Den enkelte medarbejder |
|
| Personalejuridisk team |
|
| HR & Arbejdsmiljøteamet |
|
Plan A
Handleplaner om seksuel chikane dokumenteres via Plan A.
Opsummering
- Signalér at seksuel chikane, som al anden chikane er uacceptabelt
- Arbejdspladsens kultur og værdier er et fælles ansvar og skabes i samspil mellem ledelse og ansatte.
- Emnet Seksuel chikane skal indgå i APV-arbejdet
- Den lokale AMG/MED udarbejder beredskabsplan/actioncard, så den enkelte medarbejder ved, hvordan seksuel chikane håndteres.
- Der kan altid hentes hjælp hos HR & Arbejdsmiljøteamet
Kontakt og spørgsmål
Der kan hentes hjælp hos HR & Arbejdsmiljøteamet hvis:
- Leder/AMG/TRIO har brug for sparring og rådgivning.
- Go-to personen er en medarbejder i HR og Arbejdsmiljøteamet, der har specialviden om emnet. En medarbejder, man kan stole på, og som man i fortrolighed kan henvende sig til for at få råd og vejledning.
Det er mest naturligt at henvende sig til sin leder/AMIR/TR, hvis man har oplevet seksuel chikane – det er dem som umiddelbart kan og skal gøre noget.
Imidlertid kan der være situationer, hvor der er brug for hjælp fra en uvildig, der ikke er en del af arbejdspladsen. Go-to personen kan hjælpe videre ved at få emnet /oplevelsen adresseret og belyst på en hensigtsmæssig måde.
Godkendt
Hovedudvalget 10. december 2020
Gældende fra
November 2020
Revideret
Juli 2022
